Hjælpsom WordPress community
Der er ingen tvivl om, at en kæmpe fordel ved WordPress er den overvældende mængde af ressourcer og gratis hjælp, som er til rådighed. WordPress online support community tiltrækker specielt en masse mennesker, da det kan spare dem for en masse grå hår. Du kan besøge WordPress’ community via dette link https://wordpress.org/support/
Lækkert design
En anden stor fordel ved WordPress er alle de lækre themes, som man gratis kan bruge. Dette gør, at man kan lave flotte og dynamiske hjemmesider uden at have en lang uddannelse som multimediedesigner bag sig.
Let at opdatere
For at holde sikkerheden i top på WordPress hjemmesider er det løbende nødvendigt at opdatere Word- press og de brugte themes og plugins. Det kan man let ordne ved nogle få museklik i administrationspanelet.
Let at bruge
Der er mange forskellige CMS systemer, som prøver at presse så mange informationer og funktioner ind deres systemet som muligt. Det ender ofte med at, systemet er uoverskueligt at bruge, og at det bruger unødvendige ressourcer. WordPress derimod er uhyrlig let at bruge, da det giver brugeren et forholdsvis enkelt og funktionelt administrationspanel, som brugeren kan udvide, hvis det ønskes. Derudover behøver man ikke at kunne en eneste kode af HTML, CSS eller PHP for at kunne bruge WordPress.
Plugins
WordPress er kendt for de mange dynamiske plugins, man kan integrere på det. Et plugin er en slags udvidelse eller tilføjelse til en WordPress hjemmeside. Det er meget forskelligt, hvordan man bruger et plugin. Man kan f.eks. bruge det til et galleri, en speciel kontaktform, en betalingsmåde eller hjælp til søgemaskineoptimering. Plugins kan altså bruges til rigtig meget og gør udviklingsmulighederne i WordPress enormt store.
Forrige indlæg i blogserien omkring WordPress: Hvad har WordPress gjort for verden/samfundet?
Næste indlæg i blogserien omkring WordPress: Derfor bør du bruge WordPress